Søger interviewpersoner til afhandling om iværksættere
Hej allesammen!
Jeg er Ph.d.-studerende på CBS under Institut for Regnskab og Revision. Jeg er i øjeblikket i gang med forskning til min afhandling, hvor jeg vil skrive om nystartede iværksættere og de udfordringer man løber ind i.
Min antagelse går på, at man ikke behøver at kunne alt indenfor virksomhedsverdenen for at blive en succesfuld iværksætter.
Jeg ønsker at undersøge og udforske tendensen indenfor nystartede iværksættere med fokus på regnskab og revision.
- Hvad skal man kunne for at skabe succes?
- Hvordan er samspillet mellem virksomhed og revisor i opstarten af virksomheden?
- Hvorfor bliver nogle virksomheder succeser, mens andre ikke gør?
Hvis du selv er iværksætter eller kender nogen der er, så vil jeg meget gerne blive kontaktet af dig. Jeg leder efter alle typer – så længe du er iværksætter!
Der vil være mulighed for anonymitet i afhandlingen.
Jeg håber at høre fra dig!
Med venlig hilsen
Jakob Svendsen
Tags: afhandling, interview, iværksætter, Ph.d.
april 14th, 2014 at 2:17 pm
Hej Jakob,
Meget spændende emne, du der har tænkt dig at forfølge. Det kunne godt være noget, jeg ville deltage i, da jeg selv står med en nyopstartet virksomhed – ganske uden nogen form for kendskab til regnskab og revision. Hvor skal man finde en bogholder, hvem skal man vælge, og hvad er den rigtige pris at betale for sådan nogle som os?
Ved ikke om min lille nye virksomhed er spændende nok som genstand for din afhandling, men hvis den er, så send mig gerne noget mere info.
Morten