Archive for the ‘Uncategorized’ Category

Nyt IVS passer Ph.d.’eren perfekt

mandag, juli 21st, 2014

Mange Ph.d.’ere holder foredrag i alle mulige forskellige sammenhænge, og den nye virksomhedsform IVS passer perfekt til det formål.

Den nye virksomhedsform IVS, som man har kunne oprette siden 1. januar 2014 er som skræddersyet til iværksætteren og den lille foredragsholder. Når du er ude og køre i landet og holder foredrag om dine nyeste forskningsresultater, så skal du jo selvfølgelig fakturere dit udførte stykke arbejde.

I stedet for en enkeltmandsvirksomhed eller freelance, så er IVS’et måske løsningen for dig. IVS har nogle klokkeklare fordele, men også enkelte ulemper, og derfor må det være op til dig, at vurdere om det er den rette virksomhedsform for dig. Herunder får du i hvert fald en kort gennemgang af hvad et IVS er.

Hvad er et IVS

IVS står for iværksætterselskab og er egentlig en slags anpartsselskab (ApS), da der gælder de samme regler for et IVS og et ApS. Det koster kun én krone i indskudt kapital at oprette et IVS, dertil kommer der dog et registreringsgebyr på 670 kroner, som skal betales til erhvervsstyrelsen.

Du må dog ikke trække noget af overskuddet ud, før dit IVS er omdannet til et ApS, hvilket er en del af reglerne for IVS. Du skal nemlig spare mindst 25 procent af dit årlige overskud op, og når du har 50.000 kroner skal selskabet omdannes til et ApS. Overgangen fra IVS til ApS er skattefri, og først herefter kan du trække overskud ud af virksomheden.

Hvor meget tjener man som Ph.d.-studerende?

tirsdag, januar 14th, 2014

Hej Ph.d.-nettet

Mit navn er Louise og jeg læser i øjeblikket på min kandidat.

Jeg håber der findes nogen herinde, der har et svar på mit spørgsmål.

I øjeblikket går jeg og overvejer hvad jeg skal når jeg har afsluttet min kandidat. Om jeg skal søge ind på forskeruddannelsen eller om jeg skal søge et job derude i erhvervslivet?

Er der nogle der ved hvor meget man tjener som Ph.d.-studerende? Måske er der nogle der gider fortælle lidt omkring hvordan det er at tage en Ph.d.?

På forhånd tak til alle jer Ph.d.’ere

Louise

Del din viden

torsdag, maj 23rd, 2013

Ph.d.-nettet har til formål at gøre det nemt for ph.d.-studerende at offentliggøre deres viden.
Vi vil være et forum hvor ph.d.-studerende kan dele og udveksle erfaringer, og hvor kontakter kan skabes.

Derfor er du meget velkommen til at kommentere, stille spørgsmål eller lægge en afhandling ud på Ph.d.-nettet.